• Skip to primary navigation
  • Skip to main content

Oplevelser i Aalborg

Guide til Aalborg og omegn

  • Attraktioner
    • Aalborg Zoo
    • Aalborgtårnet
  • Begivenheder
    • Aalborg karneval
  • Services
    • Apoteker i Aalborg
    • Frisører i Aalborg
    • Parkering i Aalborg
    • Restauranter i Aalborg
    • Taxa i Aalborg
  • Steder
    • Aalborg bibliotekerne
    • Aalborg kongress og kulturcenter
    • Aalborg Lufthavn
    • Aalborg storcenter
    • Aalborg sygehus
    • Aalborg Universitet
    • Biocity Aalborg
    • Musikkens hus
  • Om Whats Aalborg
    • Kontakt
  • Nyheder
  • Show Search
Hide Search
Sti til denne side: Forside / Blog / Top-20: Disse nye biler købte danskerne i 2019

Top-20: Disse nye biler købte danskerne i 2019

admin · mar 11, 2020 · Leave a Comment

I 2019 købte danskerne 3,3 procent flere nye biler i forhold til 2018. Samtidig var der tale om en decideret rekord af indkøb af nye biler. Her kan du se, hvilke 20 biler, som blev købt mest.

Det danske salg af nye biler slog rekord i 2019. Der blev nemlig solgt hele 225.594 personbiler. Til sammenligning blev der solgt 218.483 personbiler i 2018, hvilket er 3,3 procent færre end det samlede salg i 2019.

Man skal helt tilbage til 2016 for at finde den seneste rekord. Den lød på 222.818 solgte personbiler i et kalenderår.

December måned i 2019 kunne bryste sig af at stigning på 11,4 procent i forhold til samme periode året før, da salget steg fra 13.908 til 15.495 nye, solgte personbiler.

Marts måned var den helt store højdespringer. Hele 26.316 nye personbiler fik ejere i den måned, som måske skal slå et smut forbi Euautodele.dk for at købe ekstraudstyr til deres nye bil.

“2019 har på mange områder været et skelsættende år for salget af danske personbiler. Hos De Danske Bilimportører er vi glade for det meget fine resultat for året og ikke mindst den positive udvikling, som vi har set gennem de seneste år,” fortæller direktør Gunni Mikkelsen fra De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Top-20 – Disse nye biler købte danskerne i 2019:

  1. NISSAN QASHQAI – 7.325
  2. CITROEN C3 – 6.914
  3. PEUGEOT 208 – 6.852
  4. VOLKSWAGEN POLO – 6.027
  5. TOYOTA YARIS – 5.194
  6. RENAULT CLIO – 4.739
  7. SKODA OCTAVIA – 4.640
  8. VOLKSWAGEN GOLF – 4.573
  9. TOYOTA AYGO – 4.169
  10. CITROEN C1 – 4.068
  11. FORD FOCUS – 4.053
  12. SKODA FABIA – 4.010
  13. VOLKSWAGEN UP! – 3.896
  14. VOLKSWAGEN PASSAT – 3.778
  15. MERCEDES-BENZ C-KLASSE – 3.458
  16. FORD FIESTA – 3.412
  17. BMW 3’ER – 3.080
  18. VOLKSWAGEN TOURAN – 3.054
  19. VOLKSWAGEN T-ROC – 3.047
  20. MERCEDES-BENZ A-KLASSE – 2.922

VW dominerer på listen

Som det tydeligt kan ses på listen, så dominerer Volkswagen, da de er repræsenteret med hele seks typer af solgte biler.

Sammenlagt har Volkswagen solgt 31.107 biler i løbet af 2019. Peugeot indtager andenpladsen med 19.140 solgte biler, mens Toyota må tage til takke med tredjepladsen med i alt 17.332 solgte, nye biler.

Når det gælder leasing af biler, er denne del også steget. Leasingandelen udgjorde i alt 43 procent af det totale salg i 2019, mens det i 2018 blot var på 39 procent.

Erhvervsleasing udgør 30 procent af årets samlede salg, mens privatleasing står for knap 13 procent af det samlede salg.

De private forbrugere står for 59 procent af de totale anskaffelser af nye biler (køb samt privatleasing inkluderet), mens erhvervet står for de resterende 41 procent.

Elbil-salget er stigende

Miljøet har været et stort debatemne i de senere år, og det sætter også aftryk og indtryk på salget af elbiler.

I forhold til 2018, blev der solgt tre en halv gange flere elbiler i 2019 i Danmark. Det samlede elbilsalg endte nemlig på 5.524 solgte biler kontra blot 1.545 solgte biler i 2018.

December måned 2019 var den måned, hvor der blev solgt flest elbiler, helt præcist 906 i forhold til blot 233 i samme periode året forinden.

Top-20: Disse nye biler købte danskerne i 2019
Top-20: Disse nye biler købte danskerne i 2019

Blog

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Copyright © · Whats Aalborg