Som bilejer skal du ikke nødvendigvis kende din bil – og dens indhold – fra ende til anden. Ikke desto mindre bør du vide, hvilke sliddele bilen har, idet disse skal kontrolleres og skiftes fra tid til anden.
I den anledning er bilens filtre ingen undtagelse.
Filtrene tæller bl.a. brændstoffilter, pollenfilter, oliefilter, sportluffilter og luftfilter. Det er dog ikke sikkert, at din bil byder på alle disse fem filtre. Eksempelvis slipper du for at bekymre dig om mange af disse filtre, hvis du ejer en elbil.
Læs videre og find svar på, hvor længe filtrene holder, og hvordan du skifter dem ved behov.
Ingen filtre holder evigt
Du kan køre nok så pænt og bruge meget tid på at passe og pleje din bil, men uanset hvad, så er det en kendsgerning, at filtrene ikke holder evigt. På et tidspunkt har de aftjent deres værnepligt, og så bør de udskiftes hurtigst muligt.
Levetiden for et bilfilter kan dog variere meget fra filter til filter. Bliv klogere på dette herunder:
- Brændstoffilter: 50.000-60.000 km. (men kan med fordel skiftes oftere)
- Oliefilter: 10.000-15.000 km.
- Luftfilter: 10.000-15.000 km.
- Pollenfilter: 10.000 km. (i nogle tilfælde oftere)
- Sportluftfilter: 10.000-15.000 km. (ligesom et almindeligt luftfilter)
Bemærk at ovenstående kun er vejledende.
Den reelle levetid for et bilfilter afhænger af filterets kvalitet, dit kørselsmønstre og en række andre faktorer.

Sådan skifter du filtre på bilen
Så fik vi slået fast, at der skal skiftes filtre i selv den bedst vedligeholdte bil. Du har nu også lært, hvor tit du bør udskifte bilens filtre.
Nu melder der sig et nyt spørgsmål; hvordan skifter jeg filtrene?
Det kommer helt an på, om du skal have udskiftet bilens oliefilter, luftfilter eller brændstoffilter. Disse filtre er placeret forskellige steder, og der er derfor også forskel på, hvordan du skal gå til opgaven.
I alle tilfælde skal du dog sørge for, at bilen er slukket og kold. Derudover skal du gerne iføre dig et par handsker og nogle sikkerhedsbriller. For at kunne klare reparationen skal du også have de rigtige reservedele og det rette værktøj ved hånden.
Når alt ovenstående er på plads, så kan du gå i gang med at udskifte det givne bilfilter. Følg vejledningen trin-for-trin og tag dig god tid. Sørg desuden for at skille dig af med det gamle bilfilter på ansvarlig vis.
En rensning af filtret kan måske være tilstrækkeligt
Som understreget, så skal bilens filtre udskiftes regelmæssigt, hvis bilen skal fungere optimalt, og hvis du skal undgå at beskadige vigtige dele på bilen.
I nogle tilfælde vil en rensning af filtret dog kunne være tilstrækkeligt. Eksempelvis kan du med fordel rense pollenfilteret, hvis du har kørt et sted med meget støv.
Skriv et svar