Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken sengetype og hvilken madras, man vælger. Senge har det nemlig med at holde i mange år, og det er ikke just billigt at købe seng. Så når man skal investere i en ny seng, er det en god idé at få overblik over de forskellige sengetyper, der findes derude, så man kan er i bedre stand til at træffe det rigtige valg. Læs videre herunder og få overblik over typerne.
Du er måske også én af dem, der altid plejede at få at vide at sin mor, at man skal gå i seng tidligt for at stå op tidligt – og alligevel er der mange, især unge, der går sent i seng og står tidligt op. Det er af mange grunde meget usundt. Men har en seng som for eksempel en luksus kontinentalseng -som en af dem på https://sengeguruen.dk/kontinentalsenge/ – ville man have nemmere ved at hoppe i seng.
Man behøver dog ikke en luksusseng for at sove godt. Tværtimod findes der mange forskellige senge til forskellige priser, så alle kan have noget godt at sove på, selvom prisen ofte hænger sammen med kvaliteten. Men det er vigtigt at få overblik over de forskellige sengetyper og vide, hvad der er hvad for at komme hjem med det rigtige køb.
Indholdsfortegnelse
Kontinentalsenge
Kontinentalsenge er perfekt til dem, der kan lide at sove højt oppe i luften. De er nemlig typisk højere end almindelige sengerammer og boxmadrasser. Hvis man har problemer med ryggen, en ældre person der har svært ved at stå ud af sengen eller bare godt kan lide, at der er lidt luft under fødderne når man sidder på sengekanten, så kan det være, at kontinentalsengen er det rigtige svar.
Med en kontinentalseng har man en underseng, som fungerer som sengebunden, hvorpå fødderne sidder. På bunden ligger madrassen, som er den vigtigste del i forhold til komforten og søvnkvaliteten. Hvis man skal have en dobbeltseng, kan man vælge at have to enkelte undersenge, hvor man kan lægge en dobbelt madras ovenpå og slutte af med en topmadras, så sengen ser komplet ud.
Boxmadrasser
Boxmadrasser er den lette og enkle løsning, der heller ikke nødvendigvis behøver at koste særlig meget. Hvis man vælger en boxmadras, behøver man kun et sæt ben til den og eventuelt en topmadras, så er man godt kørende. Det er løsningen, som mange danskere går med, fordi man både kan spare plads og penge med boxmadrassen på grund af dens enkelte konstruktion og opsætning.
Det kan dog være overvældende at finde rundt i det store udvalg af boxmadrasser, så hvis man har mulighed for at rådføre sig med en ekspert – enten online eller i butikker – så kan det betale sig at lære, hvad man skal kigge efter, inden man køber madras. Det kan blandt andet komme an på vægten, på den der sover i madrassen, og om man ligger på mave, ryg eller siden når man sover.
Sengeramme
Sengerammen med lamelbund og madras i rammen er en ganske traditionel sengetype. Med denne type seng er der flere designmæssige muligheder for at vælge noget, der passer ind i soveværelsets udtryk. For eksempel kan man vælge en sengeramme i mørkt træ eller hvid bejdse, som eventuelt har opbevaring med skuffer under sengen.
Elevationssenge
Elevationssenge kan minde meget om kontinentalsenge, fordi de ser meget ens ud i opbygningen. De består typisk også af en underseng med ben i bunden og en springmadras eller skummadras oven på undersengen. Forskellen er blot, at i stedet for en almindelig lamelbund, finder man en lamelbund, der kan hæves og sænkes i hoved- og benpartiet.
Elevationsfunktionen kan være en god hjælp for folk med særlige behov. Ydermere er det en dejlig funktion at have for dem, der har brug for noget ekstra støtte, mens de sidder og ser fjernsyn om aftenen.
Sovesofa
Sidst, men ikke mindst, så har vi sovesofaen. Den er populær i de hjem, hvor man ofte har overnattende gæster, eller hvor der ikke er plads nok til både at have en sofa og en seng – så har man muligheden for at slå dem sammen og købe en sovesofa. Ved at nøjes med at købe ét møbel sparer man både sig selv for plads og penge.

Skriv et svar