DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival. Hver fjerde år strømmer tusindvis af aktive danskere til en ny værtsby, der kan præsentere et væld af idrætsaktiviteter, fællesskab, fest og farver. 29. juni - 2. juli 2017 er det Aalborg, der slår dørene op for Landsstævnet - også kaldet L2017. Skal du med?

Landstævnet startede oprindeligt som et skyttestævne i 1862. Efter nogle år kom gymnastik med som aktivitet. I 1935 blev flere idrætter inviteret inden for, og stævnet udviklede sig igennem tiden med flere idrætsgrene og kulturelle input. Fællesskab, samvær, livsglæde og mangfoldighed har været Landsstævnets kendetegn op igennem tiden.

De største landsstævner blev afholdt i Svendborg i 1994 og i Silkeborg i 1998, hvor henholdsvis 42.000 og 45.000 deltagere var med.

Når Aalborg i 2017 slår dørene op til landsstævne, vil der være nye ting at opleve. Både i forhold til rammen stævnet afholdes i og udbuddet af idrætter. Fællesskab, samvær, livsglæde og mangfoldighed vil stadig være centrale værdier i landsstævneoplevelsen.


Mærk pulsen. Mød magien. -
https://www.dgi.dk/landsstaevne

 
sitelist.html