15-09-2017 - 25-02-2018
Tir-søn
Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg
Hvordan Vilhelm Lundstrøms ekspressive og flamboyante stil, som forargede det bedre borgerskab, endte med at inspirere dansk design og blive katalysator for netop den gode smag; enkle og rene linjer

Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) har haft en enestående betydning både som kunstner og som inspirator. Udstillingen viser bl.a., hvordan hans enkle stilleben med opstillinger af frugt, kander og kvindefigurer på blå baggrunde fortsat influerer kunstnere og designere.

Bliv klogere på og fordyb dig i enkelheden i hans kunst og de rene linjers mystik og skønhed. Få et dybdegående og interessant indblik i Vilhelm Lundstrøms kunst og virke og oplev de tråde, som sammenfletter det moderne, danske design og Lundstrøms enkle, men gribende kunst.
Møbler, lamper og fajance
I udstillingen vil man også møde møbler og lamper af bl.a. Poul Henningsen og Finn Juhl. De var begge meget inspireret af Vilhelm Lundstrøms kunst og virke i udviklingen af det moderne design. Nicholai Wiig-Hansen har desuden lavet fajancekunst specielt designet til denne udstilling.
Tag ungerne med
Der er desuden lavet en familieguide, Kan du også li' appelsiner, som man kan tage med rundt i udstillingen. Med den kan man tælle, tænke, læse og jagte kunsten og på en sjov måde udforske rum og kunst.

Læs mere om Vilhelm Lundstrøm og den gode smag på Kunsten i Aalborg

Kontakt

Kunsten - Museum of Modern Art, Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg


 

Arrangement

sitelist.html